CarGarantie Danmark fortsætter succesen


Henrik Byrnel ny ekstern specialist

Siden introduktionen på det danske marked i 2017 har specialforsikringsselskabet CG Car-Garantie Versicherungs-AG (CarGarantie) med succes videreudviklet sine aktiviteter. En lang række forhandlere har siden hen valgt forsikrings- og kundeloyalitetsløsninger fra CarGarantie. Nu har CarGarantie Danmark indhentet forstærkning for at fortsætte den positive udvikling: Henrik Byrnel rådgiver fremover kontraktpartnere øst for Storebælt.

Henrik Byrnel har omfattende erfaring inden for bilbranchen. Allerede i 90'erne importerede han biler fra Tyskland til salg i Danmark og arbejdede senere for bilforhandlere og de tilsvarende medlemsorganisationer i banksektoren.  Han har arbejdet som chef for bilfinansieringer inden for området salg og formidling af finansieringer. Erfaringer med bilforsikringer fik han fra 2009 som direktør i det svenske forsikringsagentur Mondux (i dag Gjensidge). Senere fik han ansvaret for udvikling af kundeloyalitetsprogrammer på automobilområdet og arbejdede som salgsleder hos den største Bosch Car Service-partner i Danmark med forretningsudvikling, salgsoptimering, salg af køretøjer, leasing og finansiering.
Som ekstern distriktsleder hos CarGarantie er Henrik Byrnel kontaktperson for forhandlere, importører og andre kontraktpartnere. I denne kapacitet fungerer han som rådgiver og samarbejdspartner for alle CarGarantie-partnere øst for Storebælt.